Stil sukkertrangen med en chai latte

Det er hen ad eftermiddagen og sukkertrangen er så småt ved at melde sin ankomst. Men for tiden prøver du ihærdigt at leve lidt mere sundt. Hvad kan du gøre hvis du stadig gerne vil have et stille og hyggeligt øjeblik om eftermiddagen, hvor du kan forkæle dig selv og slappe lidt af, men uden at det kræver et stort indtag af sukker? Er du samtidig træt af kaffe, eller slet ikke bryder dig om det, så kan chai te være et rigtig godt alternativ. Med sin varme og krydrede smag kan chai te stille din sukkertrang på en sund måde, men stadig give dig følelsen af at du får tilføjet noget luksus til din hverdag.

Den perfekt blanding af te og varme krydderier

Der findes et væld af forskellige former for chai te. Ens for dem alle er, at de består af en blanding af te og forskellige krydderier. I de fleste tilfælde består chai te af sort te, men der findes også udgaver hvor der bruges grøn- eller hvid te. Tit afspejler krydderierne hvor chai teen kommer fra. Nogle af de mest typiske krydderier er kanel, kardemomme, nelliker, peber, laurbærblade og anis.

Chai te kan drikkes bare som en te, hvor det eneste, man tilføjer, er kogende vand. Men man kan også lave den om til en chai latte eller chaicino, alt efter ens præferencer. Når man laver chai te med mælk, giver det drikken mere fylde og det føles måske lidt lækrere end en kop te. Har du brug for at blive kølet ned på en varm sommerdag, kan man med fordel også lave en chai iced latte, hvor man blot laver sin chai latte med kold mælk og tilføjer isterninger.

Træd ind i en uendelig verden af chai te

Med chai te er det nemt at eksperimentere med smagen, da der findes en stor variation i blandingen af krydderier og te, alt efter oprindelsesstedet. Derudover kan man også skifte mellem at bruge løs te, tebreve eller pulver. Er man meget entusiastisk, kan man også begive sig ud i at lave sin egen chai latte sirup.

Fordi det er blevet så populært at drikke chai latte findes der også et væld af udgave med en twist, for eksempel findes der nogle med smag af lakrids-, matcha eller gurkemeje. Det burde derfor altid være muligt at finde sin helt egen personlige favorit. Kæmper man med forskellige allergier eller holder man sig til en vis diæt, er det også muligt at finde nogle der er fri for sukker, koffein, GMO, laktose eller gluten. Der findes sågar veganske varianter. Der burde derfor findes en udgave der passer til netop den måde du prøver at gøre din hverdag mere sund på.

Den sukkerfri variant af chai te, er et oplagt valg for dem der prøver at begrænse deres indtag af sukker og dermed leve sundere. Vælger man derefter at bruge en mælk med et lavt fedtindhold, vil man kunne fortsætte den sunde linje, og samtidig nyde en rigtig lækker chai latte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *