De fleste ved, at det er sundt at dyrke motion, men det er ikke alle, der får gjort en hel masse ved det. For mange handler det måske om, at de endnu ikke har fundet den helt rigtige motionsform. Nogle mennesker vil måske helst bare dyrke motion alene, men for mange mennesker kan det være en motivationsfaktor at gå til en sportsgren, der også har et socialt aspekt.
Hvis der udover det sunde aspekt også er et socialt aspekt, vil man ofte i højere grad kunne tage sig sammen til at tage af sted. Man ved, der er nogen, der regner med, at man dukker op. Måske glæder man sig også til at være sammen med disse mennesker, fordi man har opbygget venskaber på det hold, hvor man går.
Fodbold og andre boldspil
Mange boldspil er også holdspil, hvor det kræver et større eller mindre hold at få spillet til at fungere. Hvis man vælger et boldspil, er der altså rig mulighed for fællesskab og nye venskaber.
Samtidig vil der på mange boldspilshold også være en forventning om, at man dukker op til træning, og dette vil, for mange, hjælpe på motivationen til at komme afsted.
Boldspil som f.eks. fodbold, håndbold, volleyball og floorball kræver forholdsvist mange mennesker, da det ofte er rart at kunne lave to hold til træning. Her er der altså mulighed for at møde mange mennesker. Tennis og badminton kræver, på den anden side, ikke helt så mange mennesker.
De mange former for gymnastik
Hvis man ikke er så god med en bold eller bare ikke synes, boldspil er spændende, kan man også overveje gymnastik. Her er der også rig mulighed for fællesskab, og der findes forskellige hold.
Ofte er det sådan, at det mest er mænd, der dyrker springgymnastik, og det mest er kvinder, der dyrker rytmisk gymnastik. Mange steder er det dog muligt at gå på blandede hold, hvor der er begge dele, og hvor begge køn er sammen om at lave f.eks. en opvisning.
Rytmisk gymnastik findes i forskellige udgaver. Nogle hold er konkurrencehold, mens andre i højere grad er opvisningshold. Uanset hvad, arbejder man dog oftest hen imod at lave forskellige serier, der så kan sættes sammen. Ofte vil man have en fast plads i opstillingen, og dermed er der også her en forventning om, at man dukker op.
Uanset om man er mest til boldspil eller mere til gymnastik, er der altså rig mulighed for at blive motiveret af det sociale aspekt.