Det kan være svært at motivere sig selv til at komme afsted til fitnesscenteret. Enten står det ned i stænger, eller også er det bare lidt varmere at ligge hjemme på sofaen. Det er dog ikke svært at få inkorporeret motionen i hverdagen. Nogle gange handler det bare om at tænke lidt kreativt, for der er mange andre måder, man kan dyrke motion på end lige at tage i fitnesscenteret. Det er for eksempel ikke kun børn, der har godt af at lege på trampolin eller tage cyklen til skole, det er også noget voksne kunne tage ved lære af.
Trampolinen indbyder til aktiviteter
En trampolin i haven er en god måde at få motionen ind i hverdagen på. Trampolinen vil ikke kun være til glæde for børnene, men også voksne kan komme til at dyrke meget motion ved at hoppe rundt sammen med børnene. Det giver både kvalitetstid med børnene i en meget travl hverdag, og så er det muligt at nå op på de anbefalede 30 minutters motion om dagen. Du kan altså købe en kvalitets trampolin og få både tid til motion og kvalitetstid med børnene.
Hvis du er helt nybegynder, vil dine børn med sikkerhed gerne lære dig et par tricks eller to. Tiden kommer til at flyve af sted, når man har det sjovt.
Der findes mange forskellige slags trampoliner, og derfor skal du tjekke beskrivelserne af trampolinerne godt ud, inden du køber en trampolin til haven. De findes nemlig både i en rund model og en firkantet model. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om der er plads i haven til begge slags modeller. Derudover findes trampolinerne også med eller uden ben, og du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker at grave trampolinen ned i jorden.
Undgå de ”nemme” løsninger
Det kan være, at du ikke har plads til en trampolin i haven. Der findes dog også andre oplagte muligheder for at få motion ind i hverdagen. Her er det dog vigtigt, at du er villig til at droppe de ”nemme” løsninger og i stedet vælge de løsninger, der giver mere motion. Det kunne for eksempel være en mulighed at tage cyklen på arbejdet i stedet for at køre af sted i bilen. Med en tur på jernhesten får du både motion, og du får frisk luft, så hovedet er klar til en lang dag på arbejdet.
I stedet for at tage elevatoren op til lejligheden eller arbejdspladsen kunne du i stedet vælge at tage trapperne. Det er små og simple løsninger i hverdagen, men det kan alligevel være med til, at du når op på de 30 minutters motion om dagen.
Hop i arbejdstøjet
I haven er det ikke kun en trampolin, der kan bidrage til motionen, også havearbejde giver motion. Det kan både give motion at klippe hækken eller græsset. Det kan også være en simpel ting som at gå rundt i haven for at rive i bedene og samle ukrudt. Ved at hoppe i arbejdstøjet og få gjort haven i stand får du altså også dyrket motion.