Hjælpemidler til autister

Autister er ramt af en udviklingsforstyrrelse, der giver dem udfordringer indenfor socialt sammenspil og kommunikation, samt forestillingsevne. Autisme rammer i forskellig grad og kan ikke altid ses som et fysisk handicap. Autister kan samtidig have andre handicap eller sygdomme som f.eks. OCD, Tourettes, ADHD eller søvnforstyrrelser.

 

Autister har en lang række udfordringer i hverdagen, når det kommer til at leve op til samfundets normer. De kan have utrolig svært ved at forestille sig forskellige ting, falde til ro og generelt fungere i en social kontekst. Heldigvis er der udviklet en lang række produkter og hjælpemidler, der kan hjælpe autister til et nemmere og bedre liv. I Danmark kan du købe disse produkter på spektrumshop.dk, der oprindeligt var et initiativ fra Landsforeningen Autisme, men nu drives som en privat virksomhed.

Sansestimulering

Med en autistisk diagnose kan det være svært at finde ro i kroppen. Autister lider ofte af søvnforstyrrelser og har problemer med at slappe af. Med sansestimulering kan man lettere finde ro og tryghed, for dermed at overgive sig til søvnen. Spektrumshop.dk har udviklet deres helt egen sansedyne med plastikgranulatkugler. Den tunge dyne øger kropsbevidstheden, skaber bedre balance og velvære. Når man sover under dynen, er man afskærmet fra andet stimuli, som kan forstyrre søvnen. Der er også udviklet en kuglevest og en Lap Pad. Kuglevesten hjælper mange med at finde ro, når de skal sidde stille i længere tid og koncentrere sig. Lap Pad lægges ovenpå skødet og har samme formål.

 

Når det kommer til sansestimulering, bruger mange – også folk der ikke har en autistisk diagnose – hvad der kaldes ”dimseting” og ”tangles”. Det er små ting, som man kan sidde og lege med i hånden, så man bedre kan koncentrere sig og ikke sidder og piller ved alt muligt andet. Det kan være alt fra sanseringe til tangles eller fidget spinners.

 

En tredje type sansestimuli er en Whisperphone. En Whisperphone er en lille mikrofon, der sidder i barnets øre. Den er velegnet til at øge opmærksomheden på egen lyd, og den mindsker baggrundsstøj. Det er en god måde at give feedback til barnet på eget sprog og gøre bevidst om lydniveau. Denne sansestimuli er også rigtig god til læsetræning og sprogundervisning.

Visualiseringer

Den nedsatte forestillingsevne volder mange mennesker med autistiske diagnoser problemer i hverdagen. Det kan lede til, at strukturering af selv små opgaveforløb kan virke helt uoverskuelige og blive trukket i langdrag. Mange autister har brug for visualiseringer til at understøtte deres forestillingsevne. Det er f.eks., når det kommer til tid. Det kan være utrolig frustrerende, hvis man ikke kan forholde sig til, hvad 20 minutter er, hvor lang tid der er tilbage af matematiktimen, eller hvor lang tid man skal læsetræne. Det kan en Time Timer hjælpe med. Det er et ur der viser tiden visuelt med en rød cirkel, der ligeså stille forsvinder.

Et andet visualiseringsværktøj er Boardmaker. Det er et værktøj til at visualisere forskellige aktiviteter og forløb. F.eks. hvad der skal ske i en dansktime, hvilke ting der skal gøres, når man gør sig klar om morgenen eller aktiviteter for en hel uge. Med symboler visualiseres barnets hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *