Det er aldrig nemt at tabe sig, og mange når sjældent helt i mål på første forsøg. Man lærer undervejs, og de ting man bør undgå eller gøre bedre, kan man så tage med sig til næste forsøg. Men hvad hvis man faktisk kunne nå i mål første gang, ved blot at gøre en grundig research inden, og forsøge at forstå hvordan man personligt fungerer? Nogen kan f.eks. godt bare lukke alt usundt ude, træne meget hårdt og så er det overstået, hvor andre måske har svært ved at være så ekstrem og dedikeret, og dermed skal gøre det over en længere periode.
En god kostplan kan sikre et holdbart vægttab, og derfor vil vi i denne artikel kigge lidt nærmere på, hvordan du skal forholde dig til din kost når du ønsker at tabe dig, og mere specifikt – om kosttilskud kan hjælpe dig nå dit mål.
Hvorfor er maden vigtigere end træningen?
De fleste er efterhånden klar over, at det er meget vigtigere at holde kosten sund, end det er at træne. Selvfølgelig er det nødvendigt med motion hvis man ønsker at tabe sig, men hvis ikke man har kosten på plads, så kan man motionere nok så meget – man kommer bare ingen vegne.
Det kan godt være meget uoverskueligt, og derfor er det også langt fra alle der magter at sætte sig ind i, hvor meget man reelt set konsumere. Det er heller ikke nødvendigt, hvis blot man har et nogenlunde overblik over, hvad man putter i munden. Men hvis man har meget svært ved at holde sig fra de søde sager, så kan det være en fordel at vide hvor meget man reelt set forbrænder, og hvor meget reelt set spiser. På den måde kan man i visse tilfælde ”tillade” sig selv at spise lidt usundt, såfremt der er plads i kaloriebudgettet.
Hvilke kosttilskud kan potentielt hjælpe dig?
Kosttilskud kan aldrig erstatte en sund og varieret kost, men det kan hjælpe dig med at nå dine mål hurtigere. Hvis du har større mål end blot at tabe dig – det kunne f.eks. være at tage muskelmasse på og blive stærkere, eller hvis du træner op til et fysisk event, så er kosttilskud specielt en hjælp.
Det er nemlig ikke altid lige nemt, at få den rette føde til at bygge muskelmasse, eller at time sine måltider således kroppen altid har nok depoter at tage af. Her er det f.eks. en fordel hvis man blot kan tage en shake eller noget hurtigt, så kroppen altid har energi.
Disse kosttilskud kan også hjælpe et almindeligt vægttab, for man kan nemlig også lave en masse lækker mad med dem – herunder f.eks. proteinpandekager, eller proteinboller. Yderligere findes der også et hav af forskellige kosttilskud som fungerer som små mellemåltider, hvorfor man kan erstatte sin tidligere snacks med disse sundere alternativer.
Der er i dag rigtig mange muligheder, og hvis du er seriøs omkring dit vægttab eller din træning, så kan det være at du bør kigge lidt nærmere på hvilke kosttilskud der kan hjælpe netop dit mål.