Langtidsstegt lammekølle i ovn med timian og rødvin er indbegrebet af påske. Ønsker du derfor at imponere dine påskegæster, bør du altså overveje at servere en langtidsstegt lammekølle. Det kan godt være skræmmende at kaste sig over en lammekølle, men følger du blot en lammekølle opskrift, er det faktisk ikke så svært endda. Lige her kan du faktisk se en opskrift på, hvordan du med en udbenet udskæring har mulighed for at lave en perfekt langtidsstegt lammekølle. Sætter du blot din formiddag af til at gøre lammet klar, kan den gøre sig selv færdig i ovnen i løbet af en tre timers tid. Skal du have den absolut perfekte smag ud af din lammekølle, får du brug for din støbejernsgryde eller din stegeso. Du har desuden mulighed for at lave det absolut perfekte tilbehør, alt imens du venter på dit kød – du kan naturligvis også blot vælge at nyde et glas vin eller to med alle dine gæster. Mulighederne er mange, så gå blot i gang med at udforske dem, så du kan servere en fantastisk langtidsstegt lammekølle for dine påskegæster.
Hvorfor langtidsstegning?
Du undrer dig måske over, hvorfor du skal langtidsstege dit kød? Det er sådan, at lagtidsstegning gør dit kød utroligt mørt og velsmagende samtidig med, at den skønne duft derfra breder sig i hele boligen. Ikke nok med det, så er langtidsstegt lammekølle også en yderst nem ret at lave til gæsterne, da den som sagt blot skal passe sig selv det meste af tiden. Med andre ord, undgår du med en langtidsstegt lammekølle at stå og lave mad i allersidste øjeblik – gæsterne skulle jo nødigt vente på maden.
Langtidsstegt lammekølle med lækkert tilbehør
Til din lammekølle skal du naturligvis servere noget tilbehør, og her har du mange muligheder at vælge imellem. Lav eksempelvis en råkost af fintsnittet fennikel og hvide asparges, og vend dem i en god og kraftig olivenolie. Server det til din lammekølle sammen med nogle kogte, nye franske kartofler, som du har vendt i en god portion smør og kørvel. Sammen med søde rødløg, som du kan komme i ovnen sammen med dit lam, udgør dette, det perfekte påskemåltid.