Du kan købe rigtig mange mundbind på det danske marked. Det er dog ikke dem alle, der er lige effektive. Af den grund er det også vigtigt at vælge med stor omhu, hvis du har i sinde at købe en række mundbind.
Når du køber mundbind, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er CE-mærket. Det er nemlig fabrikantens dokumentation for, at det lever op til de gældende krav. Blandt andet i forhold til filtreringsgrad og åndbarhed.
Forskellige typer mundbind
Du kan finde tre forskellige typer godkendte mundbind på det danske marked: Type I, Type II og Type IIR. Forskellen er, at Type I har en filtreringsgrad på 95 %, mens Type II har en filtreringsgrad på 98 %.
Type I-mundbind
Ifølge Sundhedsstyrelse er denne type mund tilstrækkelig, når det kommer til at beskytte både dig selv og andre mod eventuel smitte. Det kan fx være i forbindelse med rejser med kollektiv trafik.
Er du selv i øget risiko eller skal du besøge én, der er i øget risiko, vil denne type mundbind også være tilstrækkelig.
Type II-mundbind
Dette er en type mundbind, der er lidt kraftigere vævet. Derfor er det især brugt af sundhedspersonale, når de skal i kontakt med personer, hvor der er mistanke om, at han eller hun er smittet med COVID-19.
Desuden er det også Type II-mundbind, der bliver brugt i forbindelse med flyrejser indenfor EU. Det betyder, at du skal bære mundbind af Type II eller Type IIR, hvis du skal rejse med fly i Europa.
Type IIR-mundbind
Denne type mundbind adskiller sig faktisk ikke synderligt fra Type II-mundbind. Det særlige ved dette corona mundbind er, at det indeholder en ekstra barriere i et af lagene, som kan beskytte mod både blod og kropsvæsker. R står for stænkresistent.
Er det en god idé at bruge mundbind i stof?
Det er også muligt at købe mundbind i stof. Hvis du vælger at købe et sådant mundbind, er det dog vigtigt, at du er klar over, at de ikke har den samme bakteriefiltreringseffekt, som hvis du vælger et CE-mærket mundbind.
Hvad det betyder er, at du ikke kan vide dig sikker på, om mikroorganismer kan trænge igennem. Sørger du for at købe et mundbind, der er CE-mærket, så får du også et mundbind, hvor beskyttelsesgraden er dokumenteret.
Hvis du er i øget risiko, eller du har symptomer og er på vej til test, er det vigtigt, at du bruger et CE-mærket mundbind. Desuden anbefales det ikke at bruge stofmundbind til flyrejser, hvor du også bør bruge et CE-mærket mundbind.