Skal du også til bryllup eller andre fester i løbet af sommeren? Sommeren er sæson for skønne fester til den lyse morgen. Hvis du ligesom mange andre også skal til diverse fester i løbet af sommeren, vil du helt sikkert gerne se ekstra godt ud. Der er mange små ting, man allerede nu kan gøre for at stå knivskarp til sommerens fester. Herunder får du nogle tips til, hvordan du kan få din krop til at stråle.
Sund kost og motion
Du har sikkert hørt det mange gange før. Ikke desto mindre er det sandt, og du kommer ikke uden om, at med en sund og varieret kost og daglig motion, opnår du de bedste resultater. Sund kost og motion får din hud, håret og kroppen til at stråle sund og rask. Sørg for at drikke rigeligt med vand, spise mange grøntsager og frugter og få daglig motion. Så er du allerede godt på vej.
Få en tandblegning
Er dine tænder også blevet gule og misfarvede af at drikke te, kaffe og vin? Så er der heldigvis hjælp at hente. Du kan nemlig få foretaget en tandblegning. Det er helt ufarligt, og fjerner det værste misfarvning på tænderne. Din tandlæge laver en tandskinne til dig, hvorefter tandblegning foregår hjemme hos dig selv. Det tager 1-2 uger, og du kan derfor sagtens gå i gang allerede nu.
Snyd dig solbrun med selvbruner
Man hører ofte at solbadning ikke er sundt for huden. Derfor skal du helst undgå at ligge og stege i solen. De fleste vil dog stadig gerne have en solbrun kulør, når sommerkjolerne skal findes frem. Derfor er selvbruner en genial løsning. Start med at skrubbe din hud med en mild bodyscrup så du får fjernet de døde hudceller. Påfør derefter et lag selvbruner og lad det tørre. Gentag om nødvendigt. Vupti – så har du en lækker, solbrun kulør.